RN

Varimixer RN-serien er 10- og 20-liters røremaskiner til bageri og konfekture, catering- og fast food-produktion, til laboratorier og i marinesektoren. Til gulv og til bord og til produktioner, der kræver kræfter og fleksibilitet, enkel betjening og med høje krav til hygiejne

DEN STÆRKE SLIDER I RUSTFRIT STÅL

Varimixer RN-serien er 10- og 20-liters røremaskiner til bageri og konfekture, catering- og fast food-produktion, til laboratorier og i marinesektoren. Til gulv og til bord og til produktioner, der kræver kræfter og fleksibilitet, enkel betjening og med høje krav til hygiejne.   

Det er kraftige frekvensstyrede motorer, der giver RN-serien sin styrke og høje hastighed. Foruden trinløs hastighedsregulering kan der vælges mellem fire faste hastigheder. Der er også mulighed for individuelt at gemme fire forskellige arbejdsprocesser i hvert sit program, så tid og hastighed styres blot ved tryk på en knap. Det betyder, at røremaskinen i faste produktioner kan betjenes uden særlig instruktion.

Varimixer RN-serien leveres både som bord- og gulvmodeller, der kører på 230 volt, og som derfor kun kræver en almindelig stikkontakt i nærheden. Serien er fremstillet i rengøringsvenligt rustfrit stål med kraftige rammer og ben. Kedel, ris, spartel, krog og skraber er ligeledes i rustfrit stål, der kan maskinopvaskes.

RN-serien kan udstyres med hjælpetræk til kødhakkere og grøntsagsskærere.

SPECIELT OM VARIMIXER RN10

RN10 har bl.a. succes i bagerier verden over, hvor den stærke motor uden problemer ælter 4,5 kg dej med et tørstofindhold på 50%. Trods styrken er motoren meget støjsvag.

RN10 er udstyret med en patenteret, magnetisk og aftagelig sikkerhedsskærm i transparent plast. Sikkerhedsskærmen har indbygget påfyldningstragt, og den kan maskinopvaskes.

Foruden ris, spartel og krog medfølger der også en skraber til RN10, som ved hjælp af et nylonblad sørger for, at kedelen sider skrabes effektivt, så alle ingredienser udnyttes. Det skaber større volumen og reducerer tidsforbruget.

SPECIELT OM VARIMIXER RN20

Den kraftige motor i RN20 gøre røremaskinen i stand til på overbevisende vis at ælte 10 kg dej med et tørstofindhold på 50%.

RN20 leveres som standard med fastmonteret sikkerhedsskærm i transparent plast.

En option bestående af en 12 liter kedel med tilbehør øger anvendelsesmulighederne for RN20 til mindre produktioner.

Tilbage til produkter >

Varimixer RN10 table model 10-litre
Download data sheet

Varimixer RN10 floor model 10-litre
Download data sheet

Varimixer RN20 table model 20-litre
Download data sheet

Varimixer RN20 floor model 20-litre
Download data sheet