Hvad er de reelle omkostninger på køkkenudstyr?

En ny undersøgelse* blandt forhandlere og slutkunder i køkkenbranchen viser, at indkøbsprisen er den altafgørende faktor, når der skal investeres i nyt produktionsudstyr til storkøkkenet. Men det er ikke altid rentabelt på den lange bane.

Det kan være dyrt at købe billigt

Hos det personale, der dagligt bruger produktionsudstyret i køkkenet, betyder brugervenlighed og hygiejne allermest. Hvorimod forhandlerne oplever prisen, som væsentligst for indkøberne.

I nybyggerier med køkkenfaciliteter (fx kontorer og hospitaler) er det ofte bygherren i samarbejde med arkitekten, der indretter storkøkkenerne. De har ikke nødvendigvis den baggrundsviden, der skal til for at vurdere, hvilket udstyr, det er bedst at investere i.

Det kan betyde, at vigtige brugsfunktioner som fx ergonomi, brugervenlighed, hygiejne, støjniveau og funktionalitet nedprioriteres. Derfor ender prisen ofte med at blive den væsentligste faktor. Jo lavere tal på bundlinjen, jo bedre. Men det kan faktisk koste op mod 60% mere på lang sigt at vælge det billigste alternativ.

Se på omkostningerne over hele maskinens levetid

Pris og kvalitet hænger ikke altid direkte sammen. En billig maskine kan være god – og en dyr maskine dårlig. Derfor er der en god idé bruge metoden Total Cost of Ownership (TCO) til at sammenligne forskellige investeringer i nyt produktionsudstyr. TCO betyder, at alle omkostninger skal ses i forhold til hele maskinens levetid.

I figuren kan du se, hvilke faktorer der normalt spiller ind i beregningen:

Indkøbspris: prisen, der betales til forhandleren
Forventet levetid: hvor længe udstyret forventes at kunne bruges i produktionskøkkenet
Energiforbrug: prisen for det daglige forbrug af gas eller el i den forventede levetid
Bortskaffelse: omkostningerne til bortskaffelse af udtjent udstyr
Vedligeholdelse: udgifter til serviceaftale, garantiperiode, reparationer og reservedele.

Det er også vigtigt at se på en række andre faktorer, der normalt ikke hører med i TCO-beregningen:

Miljø og CO2 -aftryk

Undersøg om producenten har indarbejdet klimavenlige procedurer og materialer i produktionen. Er det muligt at genanvende hele eller dele af udstyret? Er der mulighed for reparation og anskaffelse af reservedele, der kan betyde længere levetid for det færdige produkt?

Arbejdsmiljø

Godt produktionsudstyr tager højde for et godt arbejdsmiljø. Undersøg derfor altid fx støjniveau og ergonomi ift. intuitive brugerflader og korrekte arbejdsstillinger. Tunge løft og dårlig ergonomi kan nemlig betyde store omkostninger til behandling, sygemeldinger og arbejdsskader hos brugerne af udstyret.

Fødevaresikkerhed

Hygiejnisk design er afgørende for fødevaresikkerheden, da veldesignet udstyr hæmmer bakterievækst. Undersøg om produktionsudstyret lever op til gældende standarder for hygiejne. Har producenten dokumentation på fødevarekontaktmaterialer? Undersøg også hvor let udstyret er at rengøre. Det har betydning for den daglige køkkenhygiejne og arbejdsproces.

CE-mærkning

EU-lovgivningen foreskriver CE-mærkning. Hvis produktionsudstyr ikke er CE-mærket, kommer det slet ikke i betragtning hos indkøbere. Ifølge lovgivningen er det op til producentens egen risikovurdering, om udstyret lever op til Maskindirektivet – og det giver mulighed for fortolkning af lovgivningen. Ved at indføre et auditeringsorgan, kunne man fjerne ansvaret fra producenten, og sikre at alle producenter konkurrerer ud fra samme parametre.

Afsluttende kan man konkludere, at der er mange forhold udover bare prisen, der skal tænkes med, inden man beslutter sig for at investere i nyt produktionsudstyr. Dét kan svare sig på den lange bane, selvom det måske koster lidt mere på den korte.

Lær mere om vores produkter

Varimixer fremstiller røremaskiner på baggrund af dybtgående viden om brugernes behov og daglige rutiner i professionelle køkkener og bagerier. Se vores produkter her

*Source: Survey by Katrine Dalgaard and Nina Gringer, DTU Food; Minka Hickman, Varimixer A/S; Alan Friis, Force Technology 2021