De bedste røremaskiner til bagerier

Den professionelle og højt ydende røremaskine er en af de vigtigste redskaber i et bageri. Med den rigtige røremaskine får du præcis den konsistens og den kvalitet, du ønsker i dit produkt. Derudover sparer en god røremaskine dig for tid, som du kan bruge på andre opgaver.

Varimixer har udviklet driftssikre røremaskiner til bagerier i mere end 100 år. Vores såkaldte ”planet røremaskiner” bygger på en tradition for godt håndværk og en unik idé, hvor røreværktøjerne roterer om egen akse samtidig med, at de føres rundt i en cirkelbevægelse i kedlen – som planeter omkring solen. Det betyder, at hele massen i kedlen bearbejdes og alle områder langs kedlens kant nås.

Vores maskiner er pålidelige, nemme at rengøre og designet til at understøtte en korrekt arbejdsstilling. Takket være det ergonomiske design kan de høje liftvogne køres direkte over til bagerens bord i bordhøjde, hvor de kan tippes og indholdet nemt kan tages ud.


Robuste og fleksible

Moderne bagerier producerer en bred vifte af produkter – fra forskellige typer hvidt brød, til rugbrød, kager, kiks, muffins og tærter. Vores røremaskiner til bagerier giver mulighed for at blande alle typer dej, glasurer og cremer. Og med ekstra tilbehør kan de også bruges til at snitte grøntsager, hakke kød og rive ost – det giver den innovative bager mange flere muligheder.



80 års tro tjeneste. En hårdtarbejdende flødeskumspisker er en af de ældste og mest respekterede ”medarbejdere” på La Glace – en af Danmarks mest kendte konditorier. Hver dag pisker denne vintage Varimixer 100 liter fløde til lækker, luftig flødeskum. 


Nem at rengøre og vedligeholde

Rengøringsvenligt udstyr er den mest effektive vej til god bageri- og fødevarehygiejne. Vores hygiejniske røremaskiner er designet til at øge produktivitet og reducere udgifter til vedligeholdelse. Varimixer er verdens første producent af røremaskiner i rengøringsvenlig rustfrit stål. Alle vores røremaskiner er designet med en rengøringsvenlig overflade uden ydre skruer og åbninger. Selv benene er i rustfrit stål for at undgå rust og korrosion, som kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko. Alle Varimixers modeller opfylder eller overgår de anbefalede IP-standarder for kommercielle røremaskiner.

Skån dine medarbejdere for tunge løft

Professionelle røremaskiner fra Varimixer hjælper dig med at overholde den højeste standard inden for arbejdssikkerhed i dit bageri. Vores røremaskiner er sikre at bruge og opfylder de daglige krav til at undgå tunge løft. Vores KODIAK og ERGO-modeller er optimeret til en korrekt og ergonomisk arbejdsstilling.



Modeller til alle typer bagerier

Du kan vælge mellem forskellige modeller og størrelser, som matcher størrelsen på dit bageri og de produkter, du fokuserer på.

Med kedelstørrelser op til 140 liter er Varimixers ERGO serie ideel, når der er behov for store portioner. ERGO har et banebrydende ergonomisk design. Alt arbejde foregår med en rank ryg, hvor man uhindret kan skifte værktøjet til den korrekte, ergonomiske arbejdshøjde. Desuden kan kedlen udskiftes og en ny køres ind, uden at man skal skifte røreværktøj.

Vores AR serie er velegnet til mellemstore bagerier. Vores mest populære modeller er AR60 og AR40, som er blevet valgt af tusindvis af bagerier siden de blev lanceret. Begge modeller findes også i en speciel pizza-variant med ekstra kraftig motor.

Til mindre bagerier anbefaler vi KODIAK 20 som blev tildelt Kitchen Innovation Award i 2015 af The National Restaurant Association i USA. Denne røremaskine kommer med en ergonomisk høj kedelvogn, så man undgår tunge løft. Kedlen bliver kørt direkte til og fra maskinen i arbejdshøjde.

For mindre produktioner af glasurer og cremer anbefaler vi vores mindste model TEDDY.



Kontakt en Varimixer bageri-specialist

Kontakt en af vores dygtige forhandlere for yderligere information om vores brede udvalg af røremaskiner til bagerier.

Find en forhandler i dit område.