Hvad enten der skal æltes, røres eller piskes er der sandsynligvis en Varimixer AR til opgaven. Til det mellemstore bageri eller storkøkken eller til den helt store fødevareproduktion.
Hastigheden reguleres trinløst af et meget robust system af kileremme i stedet for gear. En løsning der betyder, at røremaskinen ikke indeholder olie med deraf følgende risiko for oliespild i kedlen.
Kedlen placeres mellem to arme, fastholdes og løftes eller sænkes i en og samme, rolige bevægelse. Ingen tunge, manuelle løft. Varimixer AR 30-80 liter leveres enten med manuel hastighedsregulering, kedelløft og -sænkning ved hjælp af håndtag eller automatisk styret på maskinens overskuelige display. I Varimixer AR 100 liter er disse funktioner automatiske.
AR30, AR40 og AR60 leveres med en nyudviklet, aftagelig sikkerhedsskærm, der monteres lynhurtigt uden brug af værktøj. Skærmen fastholdes ved hjælp af magneter, der samtidig fungerer som sikkerhedsafbryder. Skærmene fremstilles i to varianter – en variant fremstillet i rustfrit stål med en front af CE-godkendt plast med en ifyldningsluge, så ingredienser kan tilsættes under arbejdet. Den anden variant er med gitterfront og bagstykke i rustfrit stål – denne variant er ikke CE-godkendt.
AR80 og AR100 leveres som standard med fastmonteret sikkerhedsskærm i CE-godkendt plast, men kan også udstyres med aftagelig sikkerhedsskærm i plast.
AR200 leveres med en aftagelig sikkerhedsskærm i rustfrit stål, men kan også forsynes med en forseglet, rustfri stålskærm, der beskytter mod støv og stænk. Begge skærme er CE-certificerede.
Til alle modeller kan der leveres specielle, mindre kedler med tilhørende røreværktøj, så der kan produceres reducerede mængder på større maskiner. To størrelser i én maskine øger anvendelsesmulighederne.
AR40 og AR60 leveres i en speciel pizzaversion med en ekstra kraftfuld motor, der uden problemer håndterer henholdsvis 32 og 46 kg pizzadej med 50% tørstof.
Varimixer AR30, 40, 60 og 80 kan også udstyres med hjælpetræk til kødhakker og grøntsagsskærer.
Varimixer AR leveres i hvid og i rustfrit stå – i rustfrit stål også i en marineversion, der opfylder kravene i USPHS. Modellerne fra 60 liter og opefter kan udstyres med vandtæt rørehoved, så hele maskinen kan spules under rengøring.